Prøv lykken på årets landsmøde

 

Arkikon billedeI år har arkitektfirmaet Arkikon et lykkehjul med på deres stand. Det har de for at illustrere, hvordan processen i et byggeprojekt – fra idé til det færdige byggeri – også kan betragtes. De vil med lykkehjulet specielt gøre opmærksom på, hvordan Arkikons rolle kan være i alle faser omkring et optimalt byggeprojekt. Designchef Thomas Enevold forklarer:

”Lykkehjulet illustrerer den model, vi bruger til at beskrive procesforløbet i et byggeprojekt. Det er et perfekt værktøj til at sikre kvaliteten – både før, under og efter opførelsen.”

Arkikon har gennem de sidste 20 år udviklet særlig kompetence i at designe fjernvarmeværker. I dag repræsenterer den del af Arkikons aktiviteter over halvdelen af firmaets årlige omsætning.

Fokus på helheden

”Vi har altid fokus på helheden og vil derfor gerne inddrages i byggeplanerne så tidligt som muligt. Det er f.eks. meget lettere at tænke bæredygtighed ind i et projekt, man er med i fra starten,” opfordrer Thomas Enevold.

Arkikons procesforløb er et unikt værktøj, der hjælper alle parter i et byggeprojekt. Det bidrager til at minimere fejl og uoverensstemmelser til gavn for bygherre, driftsfolk og bygningens øvrige brugere. Samtidig sikrer helhedstænkningen i forløbet, at der fra starten opstår et perfekt samspil mellem alle de tekniske entrepriser. På den måde minimeres omkostningerne til ændringer, der strider mod de opsatte mål og krav.

Overblik og tryghed

Arkikons procesforløb er med andre ord et proaktivt kvalitetsstyringsværktøj med fokus på totaløkonomien og samspillet mellem installationerne. Det anvendes primært på mere komplekse anlægsprojekter og industrianlæg, men kan skræddersyes til hvert enkelt byggeprojekt og dermed øge fokus på bygherrens tekniske krav. Procesforløbet sikrer, at intentionerne med byggeriet understøttes og skaber på den måde overblik og tryghed for alle parter.

Gæsterne på Arkikons stand kan altså ikke blot få en god snak, men også prøve lykkehjulet og vinde flotte præmier. Du finder Arkikon på stand nr. BC. 

fakta

ARKIKONLogo 


Arkikon ApS

Fornæsvej 9

8500 Grenaa

Tel. 8632 7844

www.arkikon.dk

  

Kontakt: 

Designchef Thomas Enevold

Mobil 4020 3624

E-mail: thomas@arkikon.dk

 

Produktområde:

Arkitektur og bygningskonstruk- tion


Etableringsår: 1986

Antal medarbejdere: 20


Markeder: Danmark / internationalt

 


Merkurvej 7  |  6000 Kolding  |  Tel. 7630 8000  |  Fax 7630 8008  |  mail@fif-marketing.dkRelaterede selskaber:
Dansk Fjernvarme DFF-EDB DBDH DFP